Værdiansættelsesmetoder og fair market value

Pengestrømsmetoden og afkastmetoden

Udover markedsværdimetoden har vi pengestrømsmetoden og afkastmetoden. Mange vil nok sige, at disse metoder er mere effektive, når man skal sammenligne forskellige selskaber i forskellige brancher.

De fleste vil gerne investere i selskaber med højt afkast. Pengestrømsmetoden kan beskrives som en undergruppe af afkastmetoden, men der er forskelle. Som metode tager pengestrømsmetoden udgangspunkt i renteudvikling og omregner den aktuelle virksomheds pengestrøm.

At låne penge er ikke gratis. Jo større risiko man tager, jo dyrere er det. Dette afgør også, hvor meget af renteudviklingen, der bør medtages i værdiansættelsen. En virksomhedsvurderinge af en forretningsejendom forudsætter lav renteudvikling, mens renteudviklingen bør være høj i forbindelse med en tech-startup.

Kritik af afkastmetoden og pengestrømsmetoden

Både afkastmetoden og pengestrømsmetoden tager udgangspunkt i virksomhedens fremtidige afkast. Virksomhedens ejendele fokuserer man stort set ikke på, og dette er en af grundene til, at disse metoder diskuteres heftigt.

Ved brug af markedsværdimetoden sammenlignes den aktuelle virksomhed med andre virksomheder. Fællesnævneren for sidstnævnte er, at de er blevet solgt og købt af andre aktører. Nedenfor skal vi se nærmere på kapitaltilgangen, som gør at investeringerne giver materiel gevinst. Ingen af disse metoder er dog andet end en teori om, hvad afkastet bliver på et senere tidspunkt.

Substansmetoden

Under substansmetoden finder vi likviditetsanalyse. Dette er en metode, som tager udgangspunkt i virksomhedens materiel, altså det som selskabet ejer. Dette kan vurderes på flere måder, og erstatningsværdien er den mest brugte.

Det er som regel mindre virksomheder, der benytter kapitaltilgangen, og særligt hvis ejendelene inkluderer store apparater som eksempelvis maskiner eller køretøjer. I praksis betyder det, at selskabets ansatte på en måde betaler for køretøjerne, de bruger, fordi selskabet løber en stor risiko ved at købe dem.

Hvis din virksomhed sælges med udgangspunkt i kapitaltilgangen, vil værdiansættelsen og købesummen være identisk. Selvom eksperterne er uenige i meget, er det ikke tilfældet her. Selskabets erstatningsværdi inkluderer både ejendele og eventuelle indkøb, som installeres. Faktorer, som ikke tages med i erstatningsværdien, er apparaternes markedsværdi, nypris og eventuelle rabatter.

Kritik af substansmetoden

Med substansmetoden spiller firmaets aktivitet en meget lille rolle. Det medfører at nogle mener, at dette slet ikke er en prissætning, fordi det ikke giver et fuldstændigt billede.

For nogle firmaer er det af og til sådan, at virksomhedens ejendele er selve virksomheden. I så fald vil selskabets kapital og værdiansættelsen af virksomheden være den samme.

Likviditetsanalyse

Hvis en virksomhed har økonomiske problemer eller er på konkursens rand, kan man bruge likviditetsanalyse som udgangspunkt for værdiansættelsen af firmaet.

I en likviditetsanalyse ser man ikke på selskabet i sin helhed. I stedet deles det op i forskellige dele. I praksis betyder det, at der forhandles om tvangssalg af virksomheden.

Selvom udgangspunktet for forhandlingerne ikke bør påvirke interessenterne, er det ingen hemmelighed, at det gør det. Det fører til, at mange tilbyder en lavere pris end værdiansættelsen af selskabet foreskriver. Hvorfor? Fordi de kan!

Der er usikkerhed om, hvorvidt firmaets patenter og ikke-håndfaste ejendele skal medtages i en sådan værdiansættelse. Hvis patenterne og disse ejendele kan sælges på samme måde som håndfaste ejendele, skal de inkluderes. I praksis sker det yderst sjældent, men muligheden foreligger.

Kombination af metoder til værdiansættelse af virksomheder

En virksomhedsvurdering med udgangspunkt i afkastmetoden fokuserer på selskabets afkast. Da inkluderes selskabets ejendele ikke i værdiansættelsen, og det er meget uheldigt for det aktuelle firma.

PE-tal eller aktiekurs er en vigtig faktor, når offentlige virksomheder vurderes. Ved værdiansættelser af private virksomheder er det afkastmultipler, der gælder. Det er dermed ikke sagt, at dette er en god måde at vurdere værdien af et selskab på.

For en virksomhed med meget kapital er det ikke sikkert, multiplen vil give et korrekt billede af virksomheden. Med tanke på værdiansættelsen vil det være negativt. Nogle ejendele er lettere at sælge end andre, og det har meget at sige for værdisættelsen. Nogle investorer er optaget af, hvor stort afkast de får af selskaberne, de investerer i, og med dette som udgangspunkt er pengestrømsmetoden eller afkastmetoden de bedste alternativer.

Med kapitaltilgangen eller likviditetsanalysen som udgangspunkt for værdiansættelsen, ser man ikke på virksomhedens fortjeneste. På grund af dette kan firmaet blive værdiansat til en lavere pris end den egentligt burde. Det fører til, at kapitaltilgangen mest benyttes af små virksomheder, fordi fortjenesten sjældent er lige så stor som kapitalen. Som regel er det dog alligevel de salgbare elementer, køberne er interesseret i.

Markedsværdimetoden vil heller ikke være hensigtsmæssig her, da metoden ikke tager udgangspunkt i hverken selskabets fortjeneste eller kapital. Til trods for dette vil denne metode være det bedste udgangspunkt, såfremt du har nok information at bygge vurderingen på. Dette er dog ofte ikke tilfældet, så det er meget sjældent at markedsværdimetoden kan bruges til at vurdere, hvad en virksomhed faktisk er værd.

Hvem kan vurdere værdien af et selskab?

Der findes ingen uddannelse, der fører til, at man får en titel som værdiansætter. Dette er altså en ubeskyttet titel. I praksis betyder det, at en værdiansættelse kan gennemføres af mennesker med forskellige baggrunde og uddannelser, og at der ikke foreligger krav om en specifik uddannelse for at arbejde med dette. Faktisk behøver man i det hele taget ikke en uddannelse, men man må have oparbejdet de nødvendige kundskaber på en anden vis.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke fagfolk der sædvanligvis gennemfører værdiansættelser. Dette er særligt vigtigt, hvis man ønsker, at selskabets kunder skal tage værdsættelsen seriøst. At prissætningen gennemføres af nogen, som er kvalificeret til opgaven, vil være meget fordelagtigt, både for selskabets kunder, som skal læse værdisætningen, og virksomheden generelt.

Nedenfor skal vi se nærmere på fire forskellige erhverv, hvor det at gennemføre værdiansættelser er en af deres sædvanlige opgaver. Herudover vil vi også se på, hvordan man kan gribe det an, når man vil gennemføre en digital værdiansættelse af en virksomhed.

Nielsen Valuation Group er også etablert i Norge med Min Verdivurdering og i Sverige med Nord Valuation.

Specialiserede regnskabsførere

Det der afgør, hvem der bør foretage værdiansættelsen er, om den aktuelle virksomhed er differentieret eller ej. Jo mere differentieret et selskab er, jo vigtigere er det, at verdifastsettelsen udføres af en person, som er kompetent til opgaven. Der er imidlertid ikke en overflod af specialiserede regnskabsførere, og derfor kan virksomhedsmæglere og generelle virksomhedskonsulenter være gode alternativer.

Virksomhedsmæglere og generelle virksomhedskonsulenter har som regel den viden, der skal til for at kunne gennemføre værdiansættelser for virksomheder inden for forskellige brancher. Jo flere brancher, den aktuelle kandidat er i stand til at dække, jo større efterspørgsel vil vedkommende opleve.

Virksomhedsmæglere

Den traditionelle virksomhedsmægler har specialiseret sig inden for det at sælge selskaber. Der er imidlertid en faldgrube ved at vælge en virksomhedsmægler til at gennemføre en værdiansættelse. Særligt hvis mægleren repræsenterer parten, som har taget initiativ til salget, for det er mere eller mindre umuligt at vide, om virksomhedsmægleren er neutral eller ej. Det skal den, som gennemfører værdiansættelsen, egentligt være, men der er altid en reel risiko for, at vedkommende konkluderer, at selskabet er mere værd, hvis de mener, deres kunde har noget at vinde ved det.

Det er dog sjældent, at en virksomhedsmægler er indblandet i transaktioner, som har med den, der ejer selskabet at gøre. Årsagen er, at disse transaktioner som regel er til nogen, som har et eller andet tilhørsforhold til virksomheden. Det kan dreje sig om selskabets kunder, et konkurrerende firma eller en af virksomhedens leverandører. Det er heller ikke ualmindeligt, at ejerskabet bliver fordelt mellem familiemedlemmer.

Det er som regel i de større brancher, man involverer en virksomhedsmægler i selskabets ejerskifte. I denne forbindelse kan man benytte sig af flere virksomhedsmæglere. Uanset hvor stor anerkendelse, en virksomhedsmægler har, spiller det en relativt lille rolle her, og det kan være værd at have i baghovedet. Det vigtigste er, at den aktuelle virksomhedsmægler er kvik, samt at vedkommendes kvalifikationer og professionalitet er upåklagelig. En sådan virksomhedsmægler er der nok mange, der kender eller i hvert fald har hørt om. En sådan virksomhedsmægler vil uden tvivl være et bedre valg end en, som giver sig af med selvpromovering via f.eks. telefonsalg.

Generelle forretningskonsulenter

Hvis der skal foretages værdiansættelser af selskaber, hvor der ikke stilles samme strenge krav som til værdiansættelserne nævnt ovenfor, kan man benytte sig af generelle forretningskonsulenter.

Det der adskiller dem fra virksomhedsmæglerne er, at de ikke har specialiseret sig inden for et specifikt fagområde og derfor ikke har samme indgående viden, som behøves i situationer, der ligner dem, vi har skitseret ovenfor.

Generelle takstmænd

Generelle takstmænd har også kompetencer til at udføre værdiansættelser af virksomheder, men det betyder ikke, at det er noget, der sker ofte. En generel takstmand påtager sig normalt opgaver, som omhandler forsikringsspørgsmål.

Selv om sådanne kundskaber også kan være nyttige i forbindelse med værdiansættelser, er det meget sjældent, at dette kan sammenlignes med at gennemføre en værdiansættelse af en virksomhed.

I og med at en generel takstmand primært har erfaring med forsikringsspørgsmål, skal det siges, at de meget ofte ikke har de samme kundskaber og erfaring som en virksomhedsmægler. Dermed er det ikke sikkert, at en værdiansættelse foretaget af en generel takstmand vil opfylde de krav, der stilles til en god værdisætning.

Digitale værdiansættelser af selskaber

Når man læser en digital værdiansættelse, bør man ikke forvente detaljeret information om en virksomhed. Det er yderst sjældent, at en digital værdisætning indeholder det. I stedet kendetegnes digitale værdiansættelse ved, at de indeholder generel information om flere selskaber. Ofte drejer det sig også om selskaber, som er i samme branche. Man kan derfor sige, at dette er en ulovlig verdifastsettelse.

Sandsynligheden for, at selskaber, som aktivt bruger digitale værdiansættelser, lægger mere arbejde i at få vurderingen til at se flot og professionel ud, er stor. Dette vil i så fald være på bekostning af selve værdiansættelsen af det aktuelle selskab. Det kan til og med ske, at kunden modtager værdiansættelsesdokumentet meget kort tid efter at transaktionen er gennemført. I værste fald kan det dreje sig om nogle minutter, og det er i et tydeligt bevis på, at værdisætningen langt fra er god nok.

At fremlægge en sådan virksomhedsvurdering vil være forbundet med stor risiko, i særdeleshed hvis selskabet skal gå i forhandlinger med nogen, som ved, hvad en god værdiansættelse er. Det vil ikke være værd at løbe en sådan risiko, for i værste fald kan det medføre at din virksomhed ikke bliver solgt. Herudover risikerer du også, at modparten herefter ikke længere ser dig som en seriøs aktør, og dette kan være særdeles ubelejligt.

Selskabets resultatregnskab spiller en rolle i værdiansættelsen

I et selskab er der flere rapporter, der skal udarbejdes i løbet af et driftsår. Resultatregnskabet og balanceregnskabet er to af dem. Til trods for det ændrer flere af elementerne, som disse rapporter er baseret på, sig hver eneste dag. Klassiske eksempler herpå kan være virksomhedens egenkapital samt tilgodehavender. Det er imidlertid vigtigt, at tallene som værdiansættelsen af et selskab baseres på, er opdaterede. Andet vil føre til en fejlagtig prissætning.

På grund af dette vælger mange virksomheder at benytte software, som effektiviserer dette arbejde for dem. Takket være denne software bliver virksomhedens tal opdateret dagligt, uanset om firmaet har udarbejdet et resultatregnskab endnu eller ej. Dette betyder, at enhver værdiansættelse bliver så god som overhovedet muligt.

Når der foretages en virksomhedsvurdering, er der en anden vigtig faktor. Det er, at det vil fremgå af værdiansættelsesdokumentet, hvilket tidspunkt tallene, som værdisættelsen er baseret på, blev hentet ud. Dette er vigtigt for, at værdsættelsen af virksomheden bliver helt korrekt.

Hvis ejerskabet i selskabet ændres efter at værdiansættelsen er udformet, er sandsynligheden for at virksomhedens resultatregnskab korrelerer med niveauet som selskabet var på, da den aktuelle værdisættelse blev gennemført, meget lille. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at tallene justeres, således at de stemmer overens med virksomhedens tal på det givne tidspunkt. Der er endnu en grund til, at det er vigtigt at bruge opdaterede tal i vurderingen af et selskab, for jo mere opdaterede tallene er, jo enklere vil det være at foretage de nødvendige ændringer. Ved at datostemple værdiansættelsesdokumenterne vil denne proces effektiviseres endnu mere.

Hvad er en værdiansættelse af en virksomhed?

Hvad er en virksomhedsvurdering? Dette er ikke et spørgsmål, man kan svare klart på. Den eneste vi har, er en slags definition af begrebet værdsættelse. Når man taler om værdiansættelse, er det hvor meget den aktuelle virksomhed er værd, man refererer til.

Når det er sagt, er det en ganske vag definition, som ikke helt rammer sømmet på hovedet. Det er derfor vigtigt at finde nogen, som hvad de laver, når der skal foretages en værdiansættelse af din virksomhed. Dette kan kræve både tid og penge, men den gode værdiansættelse af virksomheden man sidder med til sidst, vil uden tvivl være det hele værd.

Jo bedre værdiansættelsen af din virksomhed er, jo stærkere står du i forhandlingerne, når det er aktuelt at overlade forretningen i andres hænder. Værdiansættelsesdokumentet danner grundlaget for, hvad modparten kan være villig til at betale for dit selskab. Der er altså flere grunde til, at man bør investere i en god prissætning.

Kendetegn på en god værdiansættelse

Når der skal gennemføres værdiansættelser af virksomheder, er der nogle egenskaber, der er vigtigere end andre. For at være mere præcis drejer det sig om fire specifikke egenskaber. Den som skal foretage værdisættelsen af din virksomhed bør være kvalificeret, neutral og professionel. Dette er af stor vigtighed. Vedkommende bør også være dygtig til sit arbejde. Høj anerkendelse er aldrig skidt. Uanset kompetencer og erfaring hos den aktuelle virksomhedsmægler (eller lignende), er det vigtigt ikke lade sig forblænde.

Det er nemlig vigtigt ikke at glemme, at værdiansættelser i bund og grund handler om en persons vurdering. Prissætningen baserer sig på opfattelsen hos den person, som står for værdisætningen, og det er ingen selvfølge, at en anden aktør har præcis samme mening. Der foreligger ingen uddannelseskrav til dem, som udfører værdiansættelser. Ydermere er det heller ikke sådan, at vedkommende har en fastsat standard, som lægges til grund for udformningen af værdiansættelsesdokumentet. Det kan derfor være værd at få flere til at se på virksomhedens tal, således, at man får sikkerhed for, at flere mener det samme. Drejer det sig derimod om en relativt lille pengesum, vil det ikke være lige så aktuelt.

Hvis du fornemmer, der er noget, der ikke stemmer ved værdiansættelsesdokumentet, du har fået overbragt, bør du ikke tøve et eneste sekund med at skaffe dig endnu et. Der findes ingen grænse for, hvor mange værdiansættelser, der kan laves på et selskab. Skulle du imidlertid havne i en situation, hvor det vil være aktuelt at gennemføre en ny værdiansættelse, bør du sikre dig, at du benytter dig af en god aktør.

Neutralitet

Selvom værdiansættelser baserer sig på virksomhedsmæglerens opfattelse af virksomhedens værdi, er det en forudsætning at neutraliteten hos vedkommende er i top. Værdiansættelsen skal ikke opleves som fordelagtig for nogle af parterne i transaktionen.

Det vil derfor være en fordel at benytte dig af en aktør, du ved ikke har nogle egeninteresser i den aktuelle situation. Ved at gøre det på denne måde behøver du heller ikke bekymre dig om, hvorvidt aktøren er kompetent til opgaven eller ej. Dette er altså en god fremgangsmåde til at undgå, der opstår habilitetskonflikter.

Neutralitet er af stor vigtighed i det tilfælde, der skulle opstå en konflikt, som ender i retten. I sådanne tvister kan værdiansættelsen fungere som bevis, men det forudsætter, at vedkommende, som har udført værdisætningen, har været neutral.

Kvalifikationer

Tidligere i artiklen nævnte vi, at der ikke foreligger specifikke krav for, at nogen kan hævde, at de kan foretage en prissætning af et selskab. Det betyder imidlertid ikke, at en person uden økonomiuddannelse eller erfaring inden for denne branche automatisk kan tage opgaven på sig. Selvom det er en ubeskyttet titel, er det ikke ualmindeligt, at mange er skeptiske overfor selv de mest kompetencestærke aktører, hvis de ikke har nogen form for uddannelse eller erfaring, de kan fremvise.

Kvalifikationer er vigtige, og derfor er der mange, som vælger at benytte sig af virksomhedsmæglere frem for generelle forretningskonsulenter eller takstmænd. Årsagen er ganske enkelt, at virksomhedsmæglerne skiller sig ud ved, at de har specialiseret sig inden for et specifikt område, og det har de andre ikke. De fleste virksomheder ønsker naturligvis at benytte sig af aktører, der har den nødvendige viden for netop deres branche.

Professionalisme

Det er heller ikke til at komme udenom, at gode værdiansættelser skal gennemføres på professionel vis. Her vil fremgangsmåden, som aktøren har brugt til at udforme den aktuelle værdiansættelse være en god indikator. Professionelle værdiansættelser er som regel gennemført fysisk, mens digitale værdsættelser oftest er mindre professionelle. I praksis drejer det sig om, hvorvidt aktøren har gennemført verdifastsettelsen i egen person (fysisk prissætning) eller ikke (digital værdiansættelse).

At selskabets ansatte får mulighed for at møde aktøren, som udfører værdiansættelsen ansigt til ansigt vil altid være det det bedste alternativ i forbindelse med gennemførelsen af en værdiansættelse. På den måde kan aktøren inkludere information, som det ikke er muligt at fremskaffe på andre måder. Selvom det ikke er ualmindeligt at basere prissætningen udelukkende på tal hentet fra selskabets resultatregnskab, vil en fysisk værdiansættelse være meget værd, for tal er noget, der nemt kan pyntes på, mens fysiske observationer gjort af aktøren er der ingen andre end aktøren selv, der råder over.

Hvis værdiansættelsen bærer præg af, at aktøren ikke er professionel, vil dette få konsekvenser for virksomheden. Da vil du kunne opleve ikke at blive taget seriøst af dem, du forhandler med. En værdiansættelse udført af en uprofessionel aktør vil ikke være mere værd end hvis du eller en af dine ansatte, fem minutter før mødets begyndelse, havde skrevet en lille notits om, hvor meget I mener, selskabet er værd.

Bør værdiansættelser baseres på fortjeneste eller indtægter?

Det sker, at selskaber fremlægger en værdiansættelse baseret udelukkende på virksomhedens indtægter, men det er helt forfejlet. En sådan værdisætning vil ikke være grundig nok, og dette er en fejl, som kun amatører kan tillade sig at begå. Sådan skal professionelle selskaber ikke agere med mindre, de har en margin på nærmest 100 %.

Når et firma har en margin på 100 %, betyder det, at selskabet ikke har nogle udgifter udover de faste. Det er kun for visse selskaber, at en værdiansættelse med udgangspunkt i selskabets fortjeneste vil være et godt valg.

Men hvad er det egentligt, der adskiller en værdiansættelse baseret på selskabets indtægter fra en værdiansættelse baseret på virksomhedens fortjeneste? Det drejer sig i bund og grund om, hvilken multipel, der anvendes. Hvis værdiansættelsen skal baseres på virksomhedens indtægter, er det vigtigt, at aktøren bruger en multipel, som er lavere end den, der bruges i en værdiansættelse baseret på virksomhedens fortjeneste.

For selskaber, som beregner sin margin på andre måder, f.eks. som en brøkdel af en procent, er det selskabets fortjeneste, der udgør grundlaget for værdivurderingen, og så er det den metode, der giver det korrekte billede.

Kernen i værdiansættelser af små selskaber ligger i ejendelene og fortjenesten.

Selvom et selskab har et stort potentiale, er det ikke noget, der medtages i værdiansættelsen (eller den endelige købesum). Dette er ofte tilfældet for tech-startups.

Men det er ikke tilfældet for alle, og særligt ikke for mindre virksomheder. Mange anser potentiale som det samme som værdi, og det er forståeligt nok. Alligevel er det ikke sådan, det fungerer i praksis, for de fleste ønsker, at købet skal være lønsomt fra starten.

Selskabets potentiale er et meget diskuteret tema i forbindelse med værdiansættelse af et selskab, både af den ene og den anden part. Der ligger dog meget mere bag et salg og et køb end mange tror, når man går ind i det. Det er sjældent så enkelt, som man drømmer om, at det skal være.

Værdiansættelse af tech-startups – fem trin

Værdiansættelse af virksomheder vil meget ofte føre til både spekulationer og usikkerhed. For nogle virksomheder vil dette være værre end for andre, som for eksempel tech-startups. Generelt set kan en værdisættelse beskrives som en beregning, men det er helt fejlagtigt i forbindelse med tech-startups. Da må man hellere sige, at værdiansættelsen baserer sig på aktørens spekulationer. Så tidligt i forløbet er det svært at få håndgribelige elementer.

En tech-startup kendetegnes af, at de har store ikke-materielle ejendele. Dette var vi inde på tidligere i forbindelse med kapitaltilgangen, og det er alt andet end enkelt at udføre en værdiansættelse baseret på dette. I forbindelse med tech-startups kan opstartsperioden deles op i fem dele, og værdsættelsen bør til enhver tid tage udgangspunkt i den del, det aktuelle foretagende befinder sig i.

Nedenfor skal vi se på de fem dele, en tech-startup kan inddeles i:

Trin 1 – idéstadiet

På idéstadiet har selskabet ingen værdi. På dette stadie er det ikke muligt at foretage en værdiansættelse. Det er derfor yderst sjældent, at investorer ønsker at investere i virksomheden på dette tidspunkt.

Trin 2 – selskabet er oprettet

I løbet af idéstadiet falder alle detaljerne om selskabet på plads. Dette indebærer blandt andet at udarbejde en forretningsplan, finde ud af hvilket marked, man vil være en del af og definere, hvilke virksomheder, der vil blive dine konkurrenter. I løbet af dette stadie skal også virksomhedens budget sættes op. Først efter at dette er gjort, begynder de første investorer at vise interesse. Fordi risikoen er meget høj, er der mange, som ønsker en stor ejerandel.

Som investor er det værd at investere i både mindre gode og meget gode virksomheder. Årsagen er, at hvis et af de mindre gode selskaber på sigt ikke magter at få virksomheden til at løbe rundt, vil de selskaber, som investoren tjener gode penge på veje op for tabet, det andet selskab medfører. Det er dog ingen hemmelighed, at det er svært at få investorer, som er interesseret i at investere på dette tidspunkt, netop fordi det er meget tidligt i forløbet.

Det er meget vanskeligt at foretage en værdiansættelse i denne fase.

Trin 3 – klar til den daglige drift

I trin tre begynder selskabet at blive klar til den daglige drift. Selskabet er begyndt at ansætte folk, og holdningen til de mulige investorer begynder at ændre sig. Nu drejer det sig om meget mere end blot en abstrakt idé.

Trin tre er betydningsfuldt af mange grunde. Hjulene begynder ikke bare så småt at dreje rundt, men det er også i løbet af dette trin, at mange selskaber får deres allerførste investorer. Dette er også den eneste periode, hvor virksomheden kan sænke skuldrene lidt, som et stilhed-før-stormen øjeblik, for snart vil foretaget få fart på og at begynde at vokse. Det skal dog siges, at det er meget sjældent, at det er tilfældet for den typiske tech-startup.

Dette trin kan på mange måder sammenlignes med en børsnotering. På dette tidspunkt er der mange, der viser interesse for aktierne, som udstedes til salg. En børsnotering er med andre ord en vigtig milepæl for ethvert selskab.

Trin 4 – salgsstart

På trin fire kommer flere og flere investorer med. Aktieprisen er skudt i vejret i forhold til priserne i trin tre. Med en tech-startup plejer salgsvolumen dog ikke at være på et særligt imponerende niveau. En anden måde at beskrive dette trin på er at sige, at konceptet som selskabet bygger på, forsvares i løbet af dette trin.

Når selskabet er i stand til at forsvare sit koncept, og investorerne ser, at de kan tjene penge på at investere i det, er der mange, der gør det. På det meget tidlige stadie er det gerne sådan, at det er selskabet selv, der må tage kontakt til investorerne. I løbet af trin fire ændrer dette sig, så nu er det investorerne, som selv henvender sig til selskabet.

Trin 5 – vækststadiet

I trin fem vil de fleste virksomheder opleve, at salgstallene øges. Derfor siger man, at virksomheden er kommet ud af opstartsfasen og har bevæget sig over i vækststadiet. På dette stadie vokser virksomheden for hver dag, der går. Herefter vil selskabet blive anerkendt og ligestillet med andre selskaber. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at der holdes et vågent øje med firmaets lønsomhed og skalerbarhed. En værdiansættelse med afkastmetoden kan give et godt billede på, hvad selskabet er værd.

Værdiansættelse af et selskab i en eventuel salgssituation

Formålet med en virksomhedsvurdering er at få kortlagt, hvad den aktuelle virksomhed vil være værd i en eventuel salgssituation. En sådan transaktion foregår sædvanligvis mellem to parter, som ønsker at dette skal ske. En god verdifastsettelse tager altid udgangspunkt i egenværdiprincippet.

Det er egentligt ganske enkelt at finde ud af, hvad en virksomhed er værd. En værdsættelse er som regel et resultat af en relativt enkelt proces. Med mindre at du specifikt efterspørger en detaljeret værdiansættelse af virksomheden, vil du få en værdisætning, som er meget generel.

Det mest tidskrævende ved en værdiansættelsesproces er at finde ud af, hvilke vurderingsmetoder, der egner sig bedst til at gennemføre en værdisættelse af det aktuelle selskab. Dette arbejde udføres af en professionel aktør, som har de kompetencer, der er nødvendige for at udføre denne opgave. At virksomhedens regnskab normaliseres, er et element, der uden tvivl vil påvirke værdiansættelsen af selskabet. Det er derfor af stor vigtighed, at enhver værdiansættelse udføres af en aktør, som ved, hvad hun laver.

Metoder til værdiansættelse

Når man skal gennemføre en virksomhedsvurdering, er der forskellige metoder, der kan være aktuelle at benytte:

• Komparativ værdisætning
• Værdisætning baseret på ressourceanalyse
• Afkastmetoden

Der er en fællesnævner for alle disse metoder, og det er, at de er helt forskellige. Komparativ værdisætning og afkastmetoden er to metoder, som ikke kan sammenlignes på detaljeniveau. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, og det gælder også for prissætning baseret på ressourceanalyse. Dermed kan man sige, at der ikke findes nogen metode, som er helt perfekt i forbindelse med værdiansættelser af virksomheder.

Den første metode, komparativ værdisætning, tager ikke udgangspunkt i selskabets lønsomhed. Ej heller tager den udgangspunkt i, hvilke ressourcer den aktuelle virksomhed har tilgængelige. Siden dette er helt elementære faktorer i forbindelse med værdien af et selskab, er det vanskeligt at se, hvordan dette kan være en særlig effektiv metode i forbindelse med værdiansættelse af et selskab.

Afkastmetoden baserer sig i større grad på selskabets lønsomhed. Dette er dog en metode, som ikke lægger vægt på selskabets tilgængelige ressourcer. Hvis det derfor er tilfældet, at selskabet har mange ressourcer, vil værdiansættelsen ikke danne et tilstrækkeligt billede af den aktuelle virksomhed.

Den sidste metode, værdiansættelse baseret på ressourceanalyse, tager i modsætning til afkastmetoden ikke hensyn til selskabets lønsomhed. I forbindelse med denne metode, er det, som navnet antyder, selskabets tilgængelige ressourcer, der er i centrum. I praksis vil det sige, at virksomheder med stor lønsomhed vil kunne opleve, at værdiansættelsen tegner et fejlagtigt billede af deres forretning.